|
Samværspolitik i Hundested Idrætsforening
Hundested Idrætsforening er et sted, hvor børn og voksne mødes i hverdagen til forskellige aktiviteter. For mange er idrætsforeningen et vigtigt sted. Kontakten til kammerater vedligeholdes, nye venskaber etableres og der er en god blanding af samvær mellem børn, unge og voksne. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at vores samværsformer er sunde og positive, så alle har lyst til at komme i foreningen. Vi skal sikre, at der ikke udvikles normer, mønstre og samtaleformer, der udvikler vores børn og unge i en negativ retning.
I Hundested idrætsforening har vi flg. overordnede samværspolitik:
En træner/instruktør skal ikke have eneansvaret for et hold børn.
Alle skal respektere et nej - også i leg.
I forbindelse med ture, stævner o.l. er der altid mindst to voksne ledere/instruktører med.
Man går ikke ind i det modsatte køns omklædningsrum.
Mobiltelefoner skal være slukket til træning.
Instruktører, trænere, ledere inviterer ikke enkelte børn med sig hjem.
Forældrene opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv. De kender børnene bedre, end instruktørerne/trænerne gør, og er derfor bedre i stand til at opdage, hvis barnet mistrives.
Hvis en træner/instruktør føler at være kommet i en situation, der kan misforstås af andre, skal vedkommende træner/instruktør kontakte en fra bestyrelsen eller en ansvarlig for afdelingen, som vil føre samtalen til protokols, så evt. ”fejlagtige” misforståelser eller rygter ikke får lov til at spredes.
Alle har pligt til at gå til den ansvarlige i afdelingen, hvis de hører rygter om krænkelser eller selv fornemmer, at der er noget galt. Bestyrelsen har pligt til at tage sådanne henvendelser alvorligt og at reagere hurtigt på dem.
Alle trænere/instruktører, der har med børn under 15 år at gøre skal give tilladelse til at formanden eller bestyrelsen i Hundested Idrætsforening kan indhente en børneattest.
Da det er en overordnet samværspolitik, lægger vi op til at alle foreninger en gang om året, tager stilling til om der for den enkelte afdeling skal formuleres en mere uddybet samværspolitik.
Bestyrelsen vil evaluere den formulerede samværspolitik en gang om året.
Alle trænere, hjælpere eller instruktører i Hundested Idrætsforening forpligtiger sig til at gennemlæse og arbejde efter denne samværspolitik.
Bestyrelsen i Hundested Idrætsforening
________________________________________________________________________________________________
Samværspolitik i Hundested Idrætsklub
Fra d. 1. juli 2005 er det lovpligtigt for idrætsforeninger at indhente børneattester på trænere, instruktører og holdledere før de ansættes til at have direkte kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om straffelovsovertrædelser af følgende typer
1. Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år.
2. Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.
3. Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.
Oplysningerne fås fra "Det Centrale Kriminalregister" og de forskellige idræts organisationer anbefaler at man indhenter børneattest for alle der arbejder med børn og unge i foreningerne selvom loven kun kræver det skal indhentes for nyansatte.
Hundested IK ønsker at følge disse anbefalinger og har derfor på et bestyrelsesmøde i marts 2007 vedtaget at alle instruktører, trænere og ledere i HI skal underskrive en samtykke erklæring til indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende krænkelse af børn og unge under 15 år samt udfylde en blanket vedr. børneattest.
Dette gælder altså også allerede ansatte instruktører og trænere samt alle bestyrelsesmedlemmer.
Begge blanketter afleveres til HI´s formand, som sørger for at ekspedere dem videre.
Her kan man hente og udskrive den fuldmagt samt attest som skal udfyldes og afleveres til formanden.
Fuldmagten kan hentes her : Fuldmagt
Desuden er der indlagt links til den information fra :
Danmarks Idrætsforbund : DIF
Danske Gymnastik & Idrætsforeninger : DGI
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på mail : hundestedik@webspeed.dk
|